Hestehamp er den perfekte strøelse til løsdrift.

Løsdrift hvor hestene selv bestemmer om de vil gå inde eller ude vinder mere og mere frem.

Nogle bruger flytbare stalde, mens andre har indrettet stalden i en existerende bygning med dør ud til fold. Flere og flere bygger deres nye stald primært til løsdrift med indeareal, en overgang med fast plads ud til foldene.

Fælles er et ønske om en mere naturlig måde at holde heste på og valgfrihed for hestene selv hvor de vil være.

Mange oplever en form for os mennesker "tosset" adfærd ved at hestene vælger at stå ude i rusk og regn, eller at stå inde i godt vejr og sove midt på dagen for så om natten at gå ud igen på fold.

Mht dagligt arbejde som fodring og mugning skal der findes andre løsninger end normalt hvor man trækker hestene ind til ordnede forhold og den mest rationelle løsning.

Derfor bør man stille nedenstående krav til sin løsdrift:

1: Altid tørt inde-areal dvs helst vand til heste ude.

2: Gerne et overgangsareal så heste ikke trækker jord med ind.

3: Ingen eller næsten ingen daglig mugning.

4: Lavt forbrug da det næsten altid er lidt besværligt at få strøelse ind/ud.

5: Mulighed for inde at håndtere sin hest til ridning, smed, vask, pleje, m.m.

Erfaringer med Hestehamp og Løsdrift.
Hestehamp  har igennem flere år afprøvet hampestrøelse i løsdriftsystemer og resultatet er mere end bestået.
 

Opstart og brug.

  Indearealet startes op som normalt med 10-20 cm lag Hestehamp og holdes i starten vedlige med mere strøelse så madrassen ikke bliver sumpet. (ved for lille strøelse eller meget "ikke renlige" heste).
 
Klatter fjernes dagligt dels for ikke at gøre madrassen dårlig, men også for at hestene ikke skal fristes til at "gøre" det inde. Hestene skulle jo gerne helst ligge den del ude på folden i den optimale løsning.
 
Madrassen skal have tid og ro til at sætte sig. Man skal ikke gå og rode i madrassen, er man i tvivl så lad den ligge. Madrassen kan med fordel ligge i flere sæsoner som i modsætning til alm dybstrøelse jo ikke er muligt. En løsdriftbund af hamp bliver ikke ret høj så man skal ikke gå og hæve låger m.m som i alm dybstrøelse for at få plads m.m.
 
Hvis en alm dybstrøelsesbund bliver 50-100 cm høj på en sæson, bliver en hampebund kun ca 20-30 cm og ikke væsentlig højere de følgende år.
 
Omkring låger/døre kan man nemt holde bunden nede i skak så alt er funktionelt hele tiden. En hampebund bliver ikke sej og umulig at arbejde med som alt andet.
 
En løsdriftbund af Hamp er meget nemmere at arbejde med og muge ud når den dag kommer. Den skiller sig fint ad og "gror" ikke fast til bund/vægge m.m som andre strøelsetyper har for vane.
 
Samt ikke mindst er mængderne stærkt begrænsede i forhold til ex en halmløsning.

Extremt lavt forbrug

Normalt ved en hest i boks er forbruget ca 90 kg pr mdr.
I løsdrift med fodring inde og heste der normalt selv går ud er forbruget kun ca 20 kg/mdr.
 
Dvs på et enkelt år inkl opstart er forbruget ca 300 kg.
 
Hvis man lader madrassen ligge i et år mere er forbruget det følgende år kun ca 200 kg.
 
Og hvis man tager er år mere uden at bundmuge er det igen kun ca 200 kg pr år pr hest.
 
Danhamp har haft løsdriftsystemer kørende i op til 4 år uden bundmugning.
 
Løsdriftsystemet er generelt en vinder hvis man tænker i forbrug og udgifter til bortskaffelse af mødding.

Win-Win-Løsning.

Hestehamp er vinderen.

  1. Man sparer en bundmugning hvert 2. år

  2. Volume på mugning er langt under det halve.

  3. Flere kg i container er lig mindre transport.

  4. Ingen svært nedbrydelige cellulosestoffer som eks i spåner.

  5. Lang mindre dagligt arbejde og mere tid til det sjove.

  6. Langt bedre økonomi og bedre totaloplevelse.